Falster rundt 2002 - bare lidt vildt!

«Tilbage til oversigt over turberetninger»

FALSTER RUNDT - bare lidt vildt!

For en del klubmedlemmer, der ikke tidligere havde prøvet det, var der et brændende ønske at ro rundt om Falster i år; men dels skal vejret jo være rimeligt, naturligvis særligt fra den vindmæssige side, idet ret megen vind, når man kommer ud i Østersøen, hurtigt kan gøre turen umulig, og dels skal de medlemmer, der gerne vil rundt også have den fornødne tid, når muligheden byder sig.

Det lykkedes - som det vil fremgå foran - at få en båd af sted medio august i perfekt vejr, med undtagelse af de sidste 30 km hjem, der bød på lidt vel frisk vind og stærk modstrøm.

På nævnte tur deltog, Merete, Hans og Arne P.

Dorthe og Arne N. ville også gerne en tur rundt, men ingen af dem havde mulighed for at tage af sted sammen med de andre, så der måtte forsøges at findes et andet tidspunkt - men jo længere vi ville komme hen på sæsonen, jo mindre sandsynligt regnede vi med, at det ville blive, at vejret lige skulle kunne passe, når alle havde mulighed for at tage af sted.

Turen blev da også planlagt flere gange, men måtte aflyses, fordi vejret absolut ikke ville arte sig.

Op til week enden d. 28. - 29. sep. så det dog ud til, at muligheden skulle være der, hvis vi kunne tage af sted om fredagen d. 27. sep., idet 5 døgnsprognosen forudsagde vind om fredagen fra nordvest op til 6 m/sek. og drejende til en mere vestlig retning om lørdagen op til 7 m/sek. Til gengæld forventedes nattemperaturen nær frysepunktet, så det ville være afgørende, at vi kunne komme tidligt af sted om fredagen, således at vi ville kunne nå enten til Nyk. F. eller Nysted for overnatning i stedet for at skulle tilbringe ca. 10 – 11 timer i et telt.

Farvandsudsigten udsendt torsdag formiddag kl. 11.45 og gældende til fredag middag varslede vind omkring nordvest 5 - 10 m/sek. drejende nord /nordøst om eftermiddagen. Fra kl. 2 natten til fredag viste sejlervejrvindkortet vind fra nordøst 8-11 m/sek. aftagende til 5-8 m/sek. fredag efter kl. 8 og drejende lidt mere mod vest, således, at der dog i alt fald ville blive medvind hele vejen langs Falsters østkyst.

Selv om det var ordinær roaften torsdag, tog man dog lige vejrudsigten med fra TV 2 kl. 18.00, og kunne glædeligt her konstatere, at varslingen for fredagen var ændret til 4 m/sek. fra nordvest på landsplan. Men turde man tro på det, når det samtidigt blæste så meget, at Møn Fyr senere på aftenen meldte om vindstød på op til 16 m/sek.?

Og selv om meteorologerne varslede, at vinden ville tage af, og dreje i nordvest, så fastholdt de fortsat en bølgehøjde langs med Falster's østkyst på ½ - 1 m, godt nok fra en nordlig retning, men dog med retning skråt ind mod land. Medsø i en højde af 1 m kunne vi måske leve med, men ret meget ind fra siden ville gøre turen nærmest til en umulighed, ikke mindst også på grund af den lave temperatur, der forventedes - alene at blive gennemvåd med en lufttemperatur på omkring 10 gr. ville gøre turen umulig.

Noget sådant har jeg tidligere tilnærmelsesvist prøvet - og: nej tak!!

Arne N. havde ferie fra og med fredagen, Dorthe havde fundet en vikar og jeg selv havde sørget for at holde min fredag fri for møder, så vi var alle 3 klar til at tage af sted, hvis vejret så rimeligt ud fredag morgen.

Aftalen blev, at vi skulle forsøge at komme af sted kl. 08.30, og at jeg forinden da skulle køre til Sdr. Alslev strand for at tjekke Østersøen. Kunne vi ikke komme øst om Falster, ville vi forsøge at gå nord og vest om.

Som aftalt kørte jeg til Sdr. Alslev Strand tidligt på morgenen, og her så Østersøen ganske rimelig ud. Jeg kunne da godt nok i kikkerten se, at horizontlinjen var lidt bevægelig, men jeg kunne ikke se nogen skumtoppe, og der løb ikke store bølger mod land. For en sikkerheds skyld kørte jeg også til Elkenøre Strand, og her var konstateringen stort set den samme, måske lige bortset fra, at horizontlinjen mod syd syntes lidt mere bevægelig. Der måtte nok forventes nogen sø på den sidste strækning til Gedser Odde, men forhåbentlig ikke mere, end det var til at have med at gøre - og forhåbningen var, at vinden ville tage af og dreje mere imod vest i løbet af dagen, således som varslet.

Så mon ikke søerne i givet fald ville aftage så meget, at de ikke ville volde os nogen problemer, når vi kom så langt; der var jo flere timer til, og da jeg i 1998 var på min første tur rundt om Falster oplevede jeg da, at Østersøen fra at være i vildt oprør grundet en kraftig østenstorm lørdag aften kunne nå at lægge sig til midnat søndag, således at der kun var svage dønninger rullende mod land.

Og da Møn Fyr meldte 6 m/sek. fra N og Gedser NV 5, var beslutningen truffet - det måtte blive øst om - vestom ville give ca. 30 km roning i modsidevind, da vinden i Grønsund var NV, og vi ville risikere tillige at få en del sø ind, da vinden i Grønsund og nordvestover næppe var under 5 m/sek.

Det skal lige tilføjes, at temperaturen kl. 7 var bare 5 gr., men dog nåede at stige til knapt det dobbelte, førend vi tog af sted.

Til gengæld skinnede solen fra en klar himmel, og sigtbarheden var enorm.

Vi mødtes i klubben kl. ca. 8.30 og pakkede Bogø - utroligt, hvad der dog kan være i de både, ja, selv Dorthe's hovedpude kunne vi få plads til! Vi pakkede tingene i sorte plastsække - hvilket senere skulle vise sig at være en klog og hensigtsmæssig disposition.

Kl. 9.00 tog vi af sted østover. Dorthe på 1'eren, Arne N. ved tagåren og så mig selv på styrmandspladsen - der plejer jeg jo at starte, så hvorfor ikke, så vi sprang lodtrækningen om pladserne over!

Der var medvind og medstrøm i Grønsund, men alligevel skulle vi have et par kopper vand ind, med det uheldige resultat, at Dorthe's sko blev en smule fugtige, og så måtte vi resten af vejen høre på jammer over, at hun havde kolde tæer. For slet ikke at snakke om et tiltagende hosteri - der underligt nok først rigtig tog til efter Gedser Odde, og kun indtraf, når Dorthe sad på styrmandspladsen. Dorthe indrømmede senere, at hun faktisk havde været ret sløj om onsdagen af begyndende forkølelse - men alligevel skulle hun da ud at ro torsdag, selvom alene vejret den aften absolut kunne begrunde en overspringningsdag.

Vi var klar til andet skifte ved Grønsund Færgebro, så det gik rimeligt derudad, men vi udsatte dog skiftet til vi havde rundet pynten ved fyret, hvor vi forventede at få læ for vinden, og at søerne ville været taget af.

Men her tog vi fejl, for søerne tog nu ikke rigtigt af, de ændrede bare lidt retning, og som vi kom tættere og tættere på Hestehoved Fyr tog de faktisk til i størrelse!

Men som en beroligelse havde de da den rigtige retning, og hvis de ikke blev større end ved Hesnæs, så var det jo ikke noget at tale om, tværtimod, vi blev jo nærmest båret sydover.

Som vi kom længere og længere sydpå voksende bølgerne imidlertid i størrelse - det var dog fortsat store og "dovne" bølger uden skumtoppe. Selv ikke ved hverken Sdr. Alslev eller ved Elkenøre Strand kunne vi finde det jævne vand, som jeg havde spottet fra kysten om morgenen.

Bølgernes tiltagen i størrelse gjorde det nødvendigt, at vi holdt os så langt fra land, at vi ikke det sidste stykke fra Bøtø til Gedser Odde skulle møde dem på tværs. Vi var ganske enkelt tvunget til at bryde langtursreglementet.

Metrologernes varsling om bølgehøjde på ½ - 1 m holdt på sin vis ikke stik, idet vi formentlig de sidste 15 km oplevede bølger af nogen større højde. Jeg tror ikke, at vi nogensinde nåede til en enighed om den rette højde - og jeg havde naturligvis undervejs måttet lægge øre til, at de slet ikke kunne måle sig med bølgerne på Mos sø på kredsturen i juni, hvilke så åbenbart nærmest må have haft Atlantershavsbølgestørrelse!!

Efter min vurdering hilste vi undertiden på bølger af mindst 2 m's højde - men min vurdering ville ingen af de 2 andre tillægge nogen betydning - havde han ikke informeret om roligt vand både ved Sdr. Alslev og Elkenøre???

Ved passage af bundgarn sendte vi de varmeste tanker til Villy og Erling, der for år tilbage havde sørget for påsætning af en rorbeskyttelsesskinne, således at garn med udlagte bøjer kunne passeres ret over. Men, der var garn med pæle, som vi måtte søge udenom, hvilket forudsatte, at der i tide var styret udefter og lidt skråt over bølgerne!! - og 2 garnrækker, der var så lange, at der var passage imellem 2 garn, men hvor vi først skulle den ene vej for siden at rette op den anden, når vi i sidste øjeblik havde fundet ud af, hvilken vej passagen skulle ske.

Men trods alt forløb det hele faktisk ganske stille og roligt; bølgerne lystrede befalingerne om at opføre sig anstændigt, og vi fik kun meget sjældent et lille sprøjt ind. Ja, nu er stille og roligt måske så meget sagt, for jo længere vi kom sydpå, jo mere surfede vi på bølgerne. Hver gang vi red på en bølgetop var båden let som en fjer; efter bølgepassagen, når vi var på vej nedad i bølgedalen, kunne man næsten lige så godt lade være at ro, for så blev båden ganske enkelt så tung, at den føltes umulig at trække. For at holde rorytmen var det imidlertid nødvendigt at man også roede, når det gik "nedad bakke".

Man kan spørge sig selv, hvordan det dog kunne lade sig gøre at skifte i så høje bølger, men det var nu intet større problem, bølgerne var nok ret store, men de var samtidigt meget lange - og jeg tror ikke at nogen af os på noget tidspunkt fandt ubehag ved situationen, eller for den sags skyld fandt, at turen ikke var forsvarlig!

Men selvfølgelig skulle vi da ikke forskånes for lidt belastende uheld, og hvis det ikke havde været for Arne N., så må man vist nok erkende, at turen kunne være blevet at betegne for uforsvarlig. Der skete nemlig det, at vi kom til at rulle lidt anderledes over en bølgetop, end vi havde plejet, og det bragte åbenbart Dorthe så meget ud af balance, at hun fik trukket åren lidt til sig. Det sker der normalt intet ved, men da båden strax efter rullede tilbage, kom åren farende retur til åregaflen med så megen kraft, at klemringen, som jeg ellers tidligere havde overladt det til Villy at stramme så meget som muligt, bare for nu at være uden ansvar selv, hvis den igen gik løs, ikke desto mindre blev skubbet af. Til alt held havde Arne N. som altid sin elektrikerskruetrækker med sig, så udover det lille ubehag, der var ved at skulle lede skruetrækkeren frem fra forrummet medens båden var uden fremdriftstyremulighed via årerne, oplevede vi ikke situationen som bekymrende - udover, at vi naturligvis var helt enige om, at det næsten burde medføre fortabelse af langtursstyrmandsret, ikke at sørge for at der medbringes nødvendigt og umiddelbart tilgængeligt værkstøj - især jo naturligvis med et hav som det aktuelle.

Medens vi lå stille og forsøgte at holde båden på ret kurs med den brugbare åre, vaskede en bølge imidlertid lige så stille agterdækket af, og gav Arne N., der sad på styrmandspladsen en gang buksevand, og lidt senere kort før Gedser Odde svigtede koncentrationen et øjeblik hos den da værende styrmand i forbindelse med et planlagt skifte, så vi kom lidt skævt på en sø med det resultat, at vi fik en halv spand vand ind over bagbords ræling. Da det var sidste skifte førend Gedser Odde, besluttede vi at undlade skiftet her og ventede med at skifte til vi ca. 10. min. senere var kommet i læ af odden, og vandet var blevet endog helt roligt.



Kl. ca. 14.40 anløb vi Gedser Lystbådehavn efter 5 timer og 40 min. ikke særligt anstrengende roning - og jeg tror at det må ligge fast, at ingen med de omtalte forhold, ville kunne have gjort det mange minutter hurtigere!

Det var tid for benstræk, tid at få noget at drikke - for det havde vi i vidt omfang undladt undervejs af hensyn til tissemulighederne – tid at få en bid brød, selv om Dorthe adskillige km før Gedser Odde havde taget hul på chokoladekiksene samt endelig med mulighed for at få tørret det tøj, som vi, efterhånden som lufttemperaturen - og måske vores egen - steg undervejs, havde afført os og bare lagt i for- og agterrummet ovenpå alle pakkenellikerne, men uden at komme i vandtætte poser, og det gør man ikke ustraffet i en sådan sø.

Husk det, hvis du kommer i en tilsvarende situation.

Vi fandt en bænk i læ for vinden, og da solen skinnede fra en nærmest skyfri himmel, fik Dorthe en chance for at få varmet tæerne. Arne N. og jeg forsøgte at bidrage med et par Gl. Dansk og forslag om en løbetur.

Da vi rundede pynten vest for Gedser Erhvervshavn med kurs mod lystbådehavnen blev vi mødt af små krappe bølger forårsaget af den værende nordvestenvind, som, da man forsøgte at måle den fra land kun gav indikationer om vindstille!!! Arne N. og jeg var enig om, at det måtte berettige til en alvorlig reklamation overfor producenten - men dog kun indtil jeg kom i tanke om, at det er flere år siden, at jeg anskaffede instrumentet - "sådan bare for sjov".

Kl. ca. 16.00 satte vi kursen mod Nyk. F., idet vi nok mente, at vi kunne nå hertil inden mørkets frembrud på trods af modvind, modsø og modstrøm. Vi blev hurtigt enige om at følge land, der burde give os en vis læ for vinden, der dog ikke var særligt kraftig at dømme efter vindmøllernes hastighed. Her kunne Arne N. dog "berolige" os andre uvidende væsener med, at vi intet kunne læse af vindmøllevingernes hastighed, fordi hastigheden ville være den samme uanset vindhastigheden, da generatormodstanden blot ville blive øget med tiltagende vindhastighed med forøget strømproduktion til følge.

Bibragt denne viden "kæmpede" vi os videre mod Nyk. F.

Tålmodighed og lytten efter, er næppe Dorthe's stærke side, for i stedet for at følge sejlrenden øst om Kalvø, lagde hun kursen direkte mod Flatø - naturligvis kun indtil hun få hundrede meter øst for sig opdagede en sten, der tittede op over overfladen - så fik kursen skam en noget anden retning.

Guldborgsund var blank, da vi kl. 18.55 sharp anløb Nyk. F. Roklub. Efter at have fortøjet båden ringede vi til vores kontaktled for at rekvirere adgang til klubhuset, hvilket vedkommende stod noget uforstående overfor, eftersom der skulle være personer tilstede, og således slet ikke aflåst! Og ganske rigtig, da vi tog i døren, var den ulåst. En kajakroende ungersvend dukkede snart efter op, og vi aftalte nærmere.

Båden blev taget på land og kørt ind og tømt for alt habenguttet. Vi gik ovenpå og fik planlagt aftenens videre forløb efter nogen debat, der var ret unødvendig eftersom det viste sig, at vi havde medbragt hele 4 flasker rødvin, 12 bajere og tilstrækkeligt med Gl. Dansk!! Nå, ja noget af det var da godt nok forbrugt i Gedser.

De der har gennemgået et langtursstyrmandskursus vil have lært, at man både skal pakke de tunge ting bag i båden samt tilstræbe en god balance. Vedkommende, der har fundet på det, kan vist aldrig have været på langtur - altså bortset fra, at der skal tilstræbes balance.

Da jeg mente at vide bedre - ikke mindst på baggrund af høstede erfaringer - dekreterede jeg naturligvis ompakning af de ting, som Arne N., der ikke mente, at han kunne ro førend kl. 10.00 pga. forplejningsindkøb, alligevel havde nået at pakke inden jeg indfandt mig i roklubben.

Da vi havde fået pakket båden, som jeg mente, at det skulle gøres - og det skal det altså!!! – syntes jeg da godtnok, at vi lå lidt dybt med forstavnen - 4 fl. rødvin, 12 bajere og rigeligt Gl. Dansk må tage sin del af skylden herfor.

Måske man for fremtiden nærmere skulle aftale omfanget af den medbragte "forplejning" ?

Men vi fik mere eller mindre gjort has på den!!!!!!!!!

Dorthe frøs stadig på tæerne, så hun forsvandt hurtigt i bad. Uselvisk (!) overlod jeg det til Arne N. at sørge for aftensmaden - pizza - hvorefter jeg også forsvandt i bad ( dog herrernes!!)

Pizzaen kunne leveres indenfor bare een sølle time!!!!!! så Arne N. nåede også et bad, hvorefter han stillede sig ud foran roklubben i korte bukser og t-shirt for at afvente madens ankomst - man er vel en kammerat!!!

I hvert fald Dorthe, der efter en rum tid mente, at det var på tide at bringe et par lange bukser og en trøje ned til ham.

Endelig ankom pizzaen - og da havde rødvinen sør'me også været trukket op ret længe.

Det blev nær midnat, førend der faldt ro over mandskabet - Arne N. havde redt op med underlag fra klubbens sofa - og ligeså Dorthe, endog langs med en varm radiator. En anden kunne passende krybe til køjs på gulvet på et tyndt liggeunderlag - dog først efter lige at have vendt bageren for at konstatere, at der først ville være nybagt morgenbrød kl. 6.30


Det var ikke så heldigt, at bageren først åbnede kl. 6.30.

Da vi kom til Gedser mente Dorthe bestemt, at hun havde glemt at låse sin bil, hvorfor vi ringede til Arne P., som vi dagen i forvejen havde foreslået at samle en båd og så ro os i møde lørdag morgen. Med ham aftalte vi da, at vi ville tage af sted fra Nyk. F. kl. 6.30.

Da de andre imidlertid helst ville have morgenmad inden vi tog af sted, regnede vi lidt på tingene og nåede i vores visdom frem til, at Arne P.'s båd sikkert ville lægge ind til Gåbense for indtagelse af morgenmaden, og så ville det passe, at vi kunne mødes halvvejs hjem, hvis vi først tog af sted efter, at vi selv havde spist morgenmad.

Der gik dog mere tid end forventet hermed, og vi kom derfor først af sted lidt i kl. 8. Umiddelbart forinden havde jeg konstateret, at vi ville have modstrøm - og at det regnede.

Da vi kørte båden ud regnede det imidlertid ikke!!!!! - men modstrøm fik vi da, selvom den var meget, meget svag.
Vejret var i øvrigt skiftet i nattens løb. Temperaturen var steget betragteligt og ligeså luftfugtigheden. Vinden var drejet i vest og var ret moderat. Nyk. F. Roklubs vindmåler viste 2.5 – 3 m/sek.

Efter at have styret forbi et par indadgående coastere passerede vi efter godt 1½ times roning under Guldborgbroen og satte kursen direkte imod Kredsens klubhus i Alstrup. Dorthe skulle tisse - og nu var gode råd dyre, for hvis hun ville i land der, måtte hun måske soppe, da jeg mente at have hørt, at fiskeren, der er nabo til kredshuset ikke tillod anløb af hans private bro.
Og skulle Dorthe ud at soppe ville hun jo igen få kolde tæer og…..
Da jeg kender fiskeren fra tidligere og satsede på, at han genkendte mig, tog vi chancen og anløb hans bro, medens han var ved sin båd, og mere gæstfrihed skulle vi da vist have ledt længe efter, da han endog hjalp Dorthe båden på plads ved broen, da tillægningen ikke var helt perfekt - man er vel et galant mandfolk, selvom man har nået pensionsalderen.

Undervejs fra Nyk. F. var Dorthe's hosteri tiltaget i hysterisk omfang - og nu skulle næsen også pudses - både på styrmandspladsen og ved hvert skifte. Jeg fandt nogle pebermyntepastiller frem, men de lindrede kun sporadisk.

I Alstrup mente Arne N., at vi skulle nyde en stille formiddagspils i kredsens klubhus, inden vi satte kursen mod Suderø. Fra Alstrup til Suderø hostede Dorthe herefter vist kun få gange!!!

Medens vi havde været på sight seeing i Alstrup var vinden tiltaget fra vest. Andet kunne vi nu heller ikke forvente, da det var overensstemmende med varslingen. Det medførte lidt modsø - underligt nok synes det som om, at søerne bliver skabt hurtigere, når temperaturen falder - en tilsvarende vind om sommeren ville da vist ikke have sat søer af samme størrelse????

Umiddelbart syd for Suderø blev vi modtaget af Arne P.'s båd med Arne P., Hans og Erling - og velkomsten var ikke helt venlig, da Arne P. endnu ikke havde fået morgenkaffe og havde tydelige tegn på abstinenser, så det gjaldt om hurtigt at komme til land og få fyldt op, hvorfor vi satte kursen direkte mod Suderø, der viste sig rimelig at anløbe fra østsiden.

Her "bænkede" vi os på stranden i læ for vinden og nød morgenkaffen med diverse tilbehør i form af såvel Gl. Dansk, chokolader, kager og Arne N.'s rutebiler - og efterfølgende slet ikke at forglemme de af Arne P. medbragte X-masser, hvor sidste forbrugsdag forlængst var overskredet, men det blev de nu slet ikke dårligere af.

Og også de hjalp for en stund på Dorthe's hoste.

På trods af alle råd om passage af Suderø vestom, roede vi selvfølgelig videre østom, da det var nærmest og ikke mindst fordi vandstanden muliggjorde dette.

Fra Suderø og hjem var medvind og medstrøm, så tankerne førtes tilbage til gårsdagens tur i Østersøen - blot var bølgerne her af en helt anden og betydelig mindre størrelse, end de vi oplevede den foregående dag.

Vi anløb klubben igen kl. 15.02 efter lidt hastig roning fra Farøbroen.

Hvorfor hastig roning??

Fordi Dorthe igen skulle tisse!!!!


Fortalt af medlem nr. 77 Max Rasmussen.



Ingen havde taget kamera med, så vi har desværre ingen fotos af turen i Østersøen – og måske godt det samme!!

«Tilbage til oversigt over turberetninger»