Rekordtur Falster rundt 2003

«Tilbage til oversigt over turberetninger»

Den fantastiske beretning om turen Sjælland rundt, som endte med at blive en rekord-tur Falster rundt.

Vi havde længe talt om det. Fortalt om det vidt og bredt, planlagt og glædet os. Vi skulle ro Sjælland rundt. Vi - Brian, Max og Per.

Dagen nærmede sig. Vejrudsigten var deprimerende. Dårligt vejr under hele turen. Med udsigt til heldagsregn på startdagen fredag den 4. juli besluttede vi at udsætte og se tiden an.

Fredag blev en regnvejrsdag. Lørdag og søndag gav alt for meget vind fra nordvest. Vi hørte i radioen om windsurfere og hjemmeværnsfolk i gummibåd, som var på vej rundt. Her stod vi - pokkers! Moralen var i bund.

Mandag mødtes vi og snakkede alvorligt. Sjælland rundt blev droppet definitivt, der var ikke tid. Per skulle være hjemme fredag. Men Lolland-Falster rundt måske? Vejrudsigten var stadig ikke gunstig. Igen for meget vind fra nordvest. Vi ventede. Ind imellem var der korte perioder, hvor vejret syntes perfekt, men den pokkers vejrudsigt var stadig ikke opmuntrende. Nordvestlige vinde på 8 m/sek. varslede problemer, og Max var mere end skeptisk. Hjemmeværnsfolkene i gummibåden gav op nord for Sjælland på grund af for meget vind. Windsurferne gav op i Køge bugt på grund af for lidt vind!?
Var vejrguderne gået amok?

Brian og Per tog om onsdagen en biltur til Ulfshale for at se på bølgerne. En tur rundt om Møn? Det måtte kunne lade sig gøre. Brian havde abstinenser. Han skulle ud og ro!! Max var stadig skeptisk og ville tidligst tage af sted torsdag kl. 14 med den aktuelle vejrudsigt, så vi besluttede at afvente en ny vejrmelding.

Torsdag morgen kl. ca. 7 ringede Max rundt og meldte sig klar til en tur Falster rundt, men vi skulle af sted senest kl. 10.00! Fortumlede kiggede vi ud på vejret. Det blæste stadig rimeligt meget fra nordvest, men ifølge Max og vejrudsigten ville vinden løje af og blive ret svag fra nordvest og senere dreje vest - sydvest hen under aften. Det ville passe med, at vi rundede Gedser. Efter strømprognosen, ville vi få medstrøm i Grønsund, modstrøm en del af vejen langs Falsters østkyst, medstrøm i Guldborgsund og medstrøm hjem fra Vålse Vesterskov!

Ned og pakke båd, købe ½ tons slik, kager og drikkevarer, og kl. 10.10 gik starten med kurs østover. Der var fin medsø, medvind og medstrøm, så det gik strygende. Vi nåede Hesnæs på 1 time og 20 minutter. Videre mod sydvest langs kysten fik vi sære meteorologiske oplevelser. Modvind og modsø! Vinden var tilsyneladende allerede gået mere i vest, men stemningen var høj og farten formidabel. Vi gik næsten 11 km i timen med 20 minutter mellem skiftene

Ned langs kysten fra Marielyst fik vi søen ind skråt bagfra til styrbord. Vinden var fortsat frisk uden tegn på at ville lægge sig, men humøret var stadig fint - en ny rekord truede! Fortsatte vi med den fart, ville vi være i Gedser på mindre end 5 timer!

Umiddelbart før radarstationen på Gedser Odde mødte vi en pigebåd, som havde rundet Gedser. De var gået i land, så vi strøg forbi og nøjedes med at hilse. Det kunne ellers have været rart at høre lidt om vind og vejr forude.
Lige før radaren skiftede vi lidt før tid, da Brian, der da sad som styrmand, mente, "at det nok var bedst". Per besatte styrmandspladsen og Brian fik tagåren.
Så gik det løs! Vi rundede Gedser Odde. Vinden var endog meget frisk fra en vestlig retning (dvs. Per og Brian hævder, at vinden var nordvest, og Per at vi havde stik modvind) og søerne rejste sig meterhøje. Per demonstrerede fin styrmandskunnen ved at tage en af de første søer ned med brystet - så var stilen ligesom lagt. Det gav vand i båden, så bundbrædderne begyndte at svømme rundt. Der blev trukket godt igennem. Langsomt - uendelig langsomt nærmede vi os trafikhavnen. Det må godt nok have set vovet ud, for man fotograferede os fra de omkringliggende sandsugere. NEJ, det har naturligvis set FLOT ud! Tre halvnøgne vikinger i en hoppende nøddeskal med Dannebrog strakt helt ud!

Vi trak forbi trafikhavnen og gik videre til lystbådehavnen, hvor vi gik ind for at tømme båd og blærer. Det var en kærkommen pause. Brian følte, at han kunne nå jorden med hænderne uden at bukke sig, og Pers fingre var hvide af kulde. Det tog os vist ca. 50 min. at ro fra Gedser Odde til lystbådehavnen - ca. 4½ km - og uden mulighed for at skifte. Der blev spist og drukket – dvs. Max nippede til en kiks og forudså sortseende, at det ikke blev til rekord denne gang. Vi kunne lige så godt belave os på at overnatte – ja, faktisk fablede han endog om, at vi skulle ro samme vej tilbage igen, for så ville vi da i det mindste få medvind!

Per og Brian ville dog videre.

16.05 - Af sted igen. Ud i heksekedlen i havneindløbet og videre nordpå nu med Max ved roret. Det gik langsomt, men det gik fremad. Søerne, der nu kom mere ind fra siden, blev efterhånden mere medgørlige, hvilket først efter ca. 45 minutters roning gav mulighed for et skifte. Vinden blev dog ved med at være frisk (senere har vi konstateret, at DMI målte vinden til 9 m/sek. fra vest, da vi rundede Gedser og på vej op langs Falsters vestkyst til Bredningen!).

Endelig, endelig nåede vi ind i læ af Lolland. Søen lagde sig, men vinden fortsatte. Per konstaterede, at vi nu var omkring halvvejs på 7½ time, så med lidt frisk roning var en ny rekord stadig en mulighed. Dét blev betragtet som en morsomhed.


Over Bredningen, hvor der stod lidt sø, omkring Kalvø med et stort herresving på grund af sten og videre mod Nykøbing. Vi nåede Kong Frederik den IX’s bro kl. 18.45 dvs. efter 8 timer og 35 minutter inkl. ca. 25 minutters pause i lystbådehavnen ved Gedser. Det så ikke så ringe ud endda. Videre mod Pandebjerg. Her begyndte Brians venstre håndled at volde problemer. Det smertede hver gang han "vrikkede sideværts". Det var især slemt, når han sad som 1’er, og i en periode roede han kun med den ene hånd. Max og Per tog et par lange skift ved årerne. Brian tapede venstrehånden ind (når Tyler Hamilton kunne klare Tour de France med et brækket kraveben, så…)

Guldborgsund er lang. Vinden var ved at løje lidt af, men den var langt fra ret svag. Vi havde modsø det meste af vejen - og måske modstrøm det sidste stykke? Det var svært at afgøre, fordi bøjerne stod som vinden blæste. Endelig kl. 20.44 passerede vi Guldborgbroen. Trætheden var begyndt at melde sig. Brian ville bare hjem. Max mente, at han også var begyndt at få ondt i det venstre håndled. Per skulle på toilettet, men det var der ikke tid til.

På vej mod Suderø lagde vinden sig, og netop som vi skulle til at have lidt glæde af den. Typisk! Max styrede og valgte at gå inden om Suderø, da det var ret højvandet. ”Jeg kender stenene”, udtalte han selvsikkert og passerede en stor krabat i bare 2 cm afstand. Vi skiftede nu hvert kvarter. Der blev inhaleret store mængder slik, kager og energiholdige drikke, når man havde styrmandsvagten. Maven var fuld, men depoterne tomme.

Videre. Nu gik det fint. Søen var med os og måske en lille smule medstrøm. Solen gik ned efter passage af Suderø, og nu lyste en måne i tiltagende os vej. Ved Vålse Vesterskov meddelte Brian begejstret, at han kunne se lavbroen ved Farø. Det var desværre kun Storstrømsbroen. Vi gik forbi Orehoved havns lysorgie og passerede Storstrømsbroen kl. 23.05. Der var festuge i Vordingborg, og vi kunne tydeligt høre musikken.

Videre. Der blev ikke snakket meget. Rekorden var hjemme. Nu var det blot et spørgsmål om, hvor god den ville blive. Efter passage af Farøbroen roede Per og Max, så man skulle tro, at de lige var startet på en frisk morgenrotur. Kl. 24.36 slog vi hånden i Stubbekøbing roklubs bådebro.

Ny rekord for Falster Rundt – 14 timer og 26 minutter. En forbedring på 1 time og 27 minutter.


Vi væltede krumbøjede i land og blev modtaget af 3 dejlige piger, som havde slået telt op ved klubben. Det var de samme piger, vi havde hilst på nord for Gedser. De var fra Hellerup og havde lånt båd i Nykøbing for at ro Falster rundt. De var passende imponerede over vores præstation og spurgte til, hvor tit vi gjorde det!! De hævdede også, at de talte vores åretag til 32 i min., da vi passerede forbi dem, men, men, men.….

De var glade for at blive lukket ind i klubben til bad og tandbørstning, og var fulde af beundring over, hvor flot Fanefjord (Margret hos dem) var blevet renoveret.
De fik i øvrigt børstet tænderne lidt for tidligt, for Max havde været så forudseende at lægge champagnen på køl. Den nød vi så selv, og lod afrigning, rengøring og oprydning vente til senere. Nu gjaldt det bare om at komme til køjs og få hvilet de mødige lemmer.

Men nej, man kunne ikke sove!!!

Rekorden kan sikkert forbedres yderligere under bedre vindforhold. Vi har nok mistet ½ til 1 time på grund af vinden. Temperatur og luftfugtighed var perfekt.

Per Steen.

Den gennemsnitlige rohastighed har været ca. 9,5 km/t.
Til sammenligning kan oplyses, at rohastigheden under turen i 1998 var ca. 9 km/t. Dengang blev dog holdt flere pauser af en sammenlagt længde på ca. 1 time 20 min.


 

«Tilbage til oversigt over turberetninger»