Havkajaktur Møn rundt 2004

«Tilbage til oversigt over turberetninger»

Møn rundt i havkajak.

Der var ikke så meget at betænke sig på. Da vejret den 28. juli så ud til at arte sig, var det med at komme af sted. Bådene blev pakket. Vi tog telt og soveposer med i forventning om en overnatning omkring Klintholm – og så af sted kl. 11.45.

Det blev en kort tur, for jeg måtte hurtigt søge ind bag molen for at få fred til at tage spraydecket på. Der var nogle underlige bølger (konflikt mellem strøm og sø) og Gasen var sædvanen tro ved at dykke flere gange. Max i Hejren fik næsten intet vand ind. Efter den lille pause gik det fint. Der var lidt mere sø end forventet fra NV, men fra vi var halvvejs over Grønsund, var der kun tale om småbølger. Vi kom hen over Letten i fin fart og passerede Dronning Alexandrines bro noget tidligere end beregnet. Spraydecket kunne snart gemmes væk. Vinden var nu løjet af til en svag brise. Det holdt sig resten af turen, og vi oplevede perioder med havblik.

Vi passerede Lindholm om styrbord og nåede lige at konstatere, at der næppe blev problemer med for lidt vand, da vi løb ind i et område vest for Tyreholm med kun 10 cm vand under kølen. Her går selv en havkajak i stå. Jeg forsøgte skiftevis at ro og stage mig frem, men det gik langsomt. Max tog en kurs mere mod øst for at følge sejlrenden. Trods omvejen kom han først.

Vi gik under broen til Nyord og kiggede lidt spændt på søen.


Der var bare ingen problemer, så det gik med fuld fart ned til Bøgenæs Sand, hvor vi gik i land for at strække ben. Vi havde roet 27 km på 3 timer.
 

moen2004

Efter en lille forfriskning gik det videre mod Brunhoved.
Vi tog en ret direkte kurs.

Jeg fik lokket Max til at ro 3 km forbi Brunhoved, fordi jeg var tæt på at runde 1000 km, men ved Stubberup Have skulle vi altså i land. Kysten var stenet med en tangbræmme, men det gav ikke problemer med landgangen. Rullestenene på stranden var ikke rare for ryggen, når man skulle ligge og strække ud.
 

moen2004

Efter at have fået mad og drikke og en god times hvil fortsatte vi langs klinten. Vejret var pragtfuldt med fin sigt. Ved Hellehavns Nakke kiggede vi efter et fyr, som ifølge kortet skulle stå der. Det gjorde det ikke, og nyere kort end vores slidte las har afsløret, at fyret er taget ned.

Nu viste klinten sig i al sin skønhed. Vi fortsatte i turistfart og tog os god tid til at posere for hinanden, så der kunne blive et par billeder til familiealbummet.
 

moen2004

Vi forsøgte at sætte navn på de forskellige klinter, men det var svært, blandt andet fordi meget er ændret på grund af nedstyrtninger. Efter lidt gætterier på, hvor vi ville finde fyret syd for klinten, var vi der lige pludselig. Kroppen var begyndt at beklage sig lidt, men der var stadig 5 km til Klintholm. Vi fortsatte ind i solnedgangen, som var så skarp, at det var svært at se Klintholm. Men endelig kl. 20.45 var vi der – 9 timer efter starten fra Stubbekøbing. Vi løb op på sandstranden vest for havnen. Efter at have fået fyldt kroppens depoter op med søde sager, var vi mest stemt for at fortsætte lidt endnu. Det var ved at blive mørkt, men det var næsten fuldmåne – så da først tanken var udtalt, padlede vi af sted igen efter kun 45 minutters vederkvægende hvil for de ømme bagdele.


Vi besluttede at sætte kursen mod Oddermose Strand 9-10 km mod vest, men ret snart skred kursen mere mod syd.

Vi havde god fart på og var egentlig ikke særligt trætte. Det betød at vi ret bevidst gik forbi Oddermosen og landede 3-4 km længere mod sydvest formentlig i nærheden af Hjelm Kobbel. Vi kunne ikke rigtigt genkende noget på land, så vi havde kun uret og fornemmelsen til at fortælle os, hvor langt vi roede.

Da vi gik i land udmærkede Max sig ved at ro lidt videre for at finde et bedre landgangssted – stik mod vores aftale! Det betød, at vi faktisk blev væk fra hinanden. I dagslys havde det ikke været et problem, men at stå om natten på en øde strand og råbe ud i mørket uden at få svar, det en ret ensom oplevelse. Jeg begyndte også ret hurtigt at fryse. Jeg havde roet med spraydeck fra Klintholm, og det holder kroppen dejlig varm. Nu kunne jeg mærke nattekulden. Jeg tændte den medbragte lygte for at signalere, hvor jeg var, men det var ikke til at vide, om Max ventede på mig eller omvendt. Jeg havde netop besluttet at ro lidt videre, da han kom stavrende langs stranden med varm kaffe og madder. Det var lige, hvad vi trængte til.

Tanken om at skulle slå telt op på en ukendt strand kun 19-20 km hjemmefra var ikke særligt tillokkende. Så vi drog videre.

Madses Klint var næste mål. Vi gættede på, at den lå ca. 5 km væk, men det var svært at bedømme. Månen var også ved at gå ned, så det ville være rart at nå kendte kyster, inden den forsvandt i havet mod syd. Da vi havde rundet Madses Klint, var månen stort set væk. Vi fulgte kysten og blev på et tidspunkt enige om, at et blåligt lys på himlen mod vest måtte være Stubbekøbing. Det viste sig senere at være stenværket. I det hele taget havde vi stort besvær med at identificere de forskellige lys på vandet og på land. På et tidspunkt var jeg helt sikker på, at jeg kunne se lys fra Næsgaard. Max mente lysene bevægede sig, og lidt senere måtte jeg konstatere, at ”Næsgaard” var på vej ind i Grønsund. De forskellige fyr var også svære at identificere.

Da vi var omkring campingpladsen fik vi problemer med for lavt vand. Bølgerne blev til store dønninger, som drillede, og pagajerne ramte bunden. Vi besluttede at sætte kursen mod Falster. Søen var rolig og sigtbarheden fin dog med lidt dis mod syd. Vi kunne tydeligt se Falsters lys, selvom vi ikke helt præcist kunne sige, hvor de stod. I starten var kursen lidt for sydlig, men da vi kom helt fri af Møn, kunne vi se stenværket og satte kursen stik vest. Vi fik kontakt med Falster i nærheden af fyret ved Næs og fortsatte mod Næs havn.

Per Steen.
 

moen2004 moen2004
moen2004 moen2004

«Tilbage til oversigt over turberetninger»