På Isefjorden 2004

«Tilbage til oversigt over turberetninger»

Alle veje fører til Rom
- vi kender den over Frank Knudsens Plads ?

Undertegnede var oprindelig ikke til langture, men fandt virkelig langturens alsidige glæder under kredsens langtur på Gudenåen i 2002.
Vel hjemme igen var jeg, tændt af den hellige ild, forslagsstiller til en kredslangtur på Limfjorden.
Og formanden fik forslaget igennem i kredsbestyrelsen – men ak, da tiden var inde til at gennemføre turen, meldte vejrudsigten stop.
Glædeligvis kom samme turoplæg på kredsprogrammet for sommeren 2004 – men nu faldt det hele på manglende tilslutning. Tilmeldingerne begrænsede sig udelukkende til at omfatter SR-roere, og så kunne man ikke forsvare arrangementet som en kredslangtur.
I SR affødte aflysningen grænseløs frustration. 2 år uden en langtur.
Noget måtte gøres! En klublangtur fra roklubben rundt om øerne i Smålandsfarvandet og tilbage til Stubbekøbing kom hurtigt på programmet for de dage, som allerede var afsat i kalenderen. Med lidt armvrideri og en gæsteroer fra Nykøbing kunne vi blive 2 to-årers.
Da afgangsdagen nærmede sig skulle det endnu en gang vise sig, at vi havde vejrguderne som modspillere. Vi måtte aflyse !
Her fandt jeg grundlag for at træde i karakter ! Med vådt blæk på beviset for langtursstyrmandsret kunne det være en udfordrende og lærerig opgave at arrangere en langtur.
Den skulle starte fra Holbæk gå gennem Isefjorden og Roskilde fjord for at slutte i Roskilde.
Vejret er jo som bekendt en ustyrlig størrelse, der blot kræver forberedthed. Det hele skulle jo ende med at blive en god oplevelse for alle deltagere.
Hvordan vil vinden kunne opføre sig i dette for os fremmede farvand? Vil vi have kræfter nok til at gennemføre planen? Hvad gør vi, hvis Isefjorden stik imod forventning viser sig at være isbelagt. – Joh, der var virkelig mange forhold at forberede sig på.
Kontakter til alle roklubber i området åbnede muligheder for både overnatnings- og optøningsmuligheder i næsten ubegrænset omfang .
Der var lutter imødekommenhed fra klubberne i Holbæk, Nykøbing (S), Hundested, Frederiksværk og Roskilde. Roskilde kunne også tilbyde deres sommerhus i Skuldelev. Frederikssund havde lidt ildsvåde, men vi måtte gerne slå telt op på den del af deres plæne, som ikke var nedbrændt.
En granskning af "Farvandsefterretninger for søfarende" afslørede området som værende militært skydeterræn. Heldigvis med begrænsede og annoncerede skydeperioder. Ellers skulle vi måske alle have været en tur over Vordingborg kasserne i lighed med vore udsendte styrker i Iraq.
Leje både ude? Nej tak, - vi skulle have optimal sikkerhed for, at udstyret var i orden. I SR er selvgjort synonymt med velgjort. Vil formanden slippe sit barn, "Anker", når han ikke selv kunne være med? Låne trailer ikke at forglemme! Nykøbing har krammet! Forsikring! Søkort i frost-, vand- og stormsikret udgave - og i flere eksemplarer. Vi har før oplevet at komme bort fra hinanden i tågen. Jeg vurderede for mig selv, at lygter nok ikke var nødvendige; vi ville formentlig være så langt hjemmefra mod nord, at vi kunne nyde midnatssolen.
Pressekontakt ? Deltagerne bar jo "guldnåle" nok til en guldfirer!
Meget vigtigt var det, at få alle deltagere taget i ed på en herefter udfærdiget turspecifikation.

Planlægningsmøde i klubhuset 67 timer og 30 minutter før take off. Oplægget blev gennemgået med fokus på vejrets mulige indflydelse på valg af endelig rute - og på kulinariteter og hovedpine-piller.

Efter søvnløse nætter og lange arbejdsdage hvor man ofte sneg sig til at frekventere DMI's hjemme-side, blev det endelig tid til at drage til roklubben for at læsse både. Formanden var mødt op for at sikre, at "Anker" blev surret forsvarligt, så vi drog trygge og selvsikre af sted fredag d. 27. august hen under aften.
Vi kom omgående bort fra hinanden. "Arnerne" og Dorthe var tilbage i konkurrencemode, så Bent, Karen og jeg samt vores dyrebare bådelast fik et hoverende dyt, og de var ude af syne.
Men der var både autokort og mobiltelefoner i begge biler!

Så begyndte udfordringerne.

Blæst og tung regn i stænger burde jo ikke være noget problem –
bundpropperne til begge både lå sikkert i min lomme. Men snart viste det sig, at formanden havde koncentreret sig om at sikre sin ”Anker”, mens ”Bogø” blot var lagt op på traileren. Dens surringer var måske knapt så vellykkede.

I sikker forvisning om en nært forestående katastrofe måtte vi gribe til en nødlanding. Karen foretrak - muligvis fordi det regnede skomagerdrenge - at passe på bilen - indefra. Så holdets mænd gik i aktion.

Herved blev det klarlagt, at basale effekter som regntøj og ekstra surringsmateriale, alt sammen lå i den anden bil.

Selv med varmeapparatet på max. hele vejen til Holbæk, var vi vandmærkede, da vi nåede frem.

Efter aflæsning og klargøring af bådende ved Holbæk Roklub indrettede vi os i bådehallen for indtagelse af medbragt mad og kage. Vi var forberedt på, at Holbæk-klubbens mødelokale var optaget for et medlemsmøde, og blev da også kontaktet af nogle af mødedeltagerne. Jeg tror, de havde ”vinsmagning”. Vi fik nogle gode fif for næste dags tur. De bød os med i deres arrangement, men vores intuition gjorde, at vi høfligt valgte fra. Vi skulle jo være fit for fight næste morgen.

Vi stod ud fra Holbæk kl. 940, himlen næsten skyfri og 5-6 m/sec fra vest.

Dagsplanen var 44 km over 3 etaper: 16 km til Kongsøre, herefter 14 km til Røsnæs og endelig 14 km til Frederiksværk.

Første etape bød på godt vejr hele vejen, men hele vejen rundt i horisonten var der mørke skyformationer. Jeg var i Bogø sammen med Dorthe og Bent. Dorthe brugte megen energi på at konstatere, at et radiofyr var blevet væk. Jeg blev aldrig klar over, om forholdet kunne få nogen indflydelse på vores projekt.

Jeg baserede min personlige tryghed på visuel kontakt til Kyndbyværkets skorstene, som det skulle vise sig, ville være i syne under langt det meste af den tilbageværende strækning.

Jeg arbejdede der i 1973-74, så jeg følte mig på hjemmebane.

Da vi skulle passere gabet ind mod Lammefjorden, var der rimeligt store bølger fra vest, og der måtte krydses. Mens Karen og Arnerne i Anker gik ud i Isefjorden, valgte vi at krydse indad mod Lammefjorden. Det skulle vise sig, at ”vi” ikke inkluderede Bent, som kommenterede vores rute som en fejldisposition - hvilket især kom til udtryk, da han ved ”etter-åren” blev vædet af en frisk lille bølge

Lidt nord for Kongsøre Marinestation fandt vi kl. 1155 en lille anlægsplads for vores første 1 times rast. ”Frank Knudsens Plads” hed stedet, hvis nogen skulle spørge.


Solen skinnede fortsat på os.

På næste etape byttede Karen og Dorthe både. Etapen var hele vejen kendetegnet ved, at regnen trak sammen omkring os fra alle sider. På et tidspunkt så truende, at Arne 40 insisterede på at komme i regntøjet. De som valgte regntøj blev våde - af sved, for solen forsømte os ikke på noget tidspunkt. Vinden var frisk fra vest, men kysten gav os et roligt rovand.

Vel fremme i Rørvig kl. 1450 brugte vi vores 3 kvarters rast til at blive afklaret med, at alle var klar til at forcere de forventeligt lidt kraftigere bølger ved Isefjordens udmunding mod Kattegat.

Turen over mod Hundested gik strygende i kraftigt medsø og kl. 1730 nåede vi Frederiksværk Roklub. Lidt trætte, men utroligt heldige med vejret. Hele turen forløb uden, at vi fik en eneste regndråbe, til trods for, at området havde haft regn hele dagen.

Frederiksværk Roklub har helt nye og rigtig gode lokaler, som vi havde helt for os selv. Vi valgte at blive i klubben, bestilte en wienerschnitzel som blev indtaget sammen med medbragt vin. Desserten, is ad libitum, nød vi under en lille aftentur til en nærliggende isbod.

Starten af næste dag gav mig personligt en af turens største udfordringer. Hente morgenbrød hos bageren i Frederiksværk. Der var langt på gåben. Men imens havde vennerne klargjort bådende til afgang, hvilket skete kl. 850.

Vinden, 4 m/sec fra syd, og der blev den hele dagen. Altså modvind til Roskilde.
Arne 40, Dorthe og Bent gik langs den østvendte kyst med Bogø. Som styrmand for Anker, som jeg delte med Arne 7 og Karen, valgte jeg en mere vestlig rute end vennerne i Bogø - og vi kom bagud.

Når man ror med sin kone kan kommentarerne til styrmanden godt virke mindre diplomatiske !

Vi holdt vores første rast efter 2 1/2 time ved Frederikssund Roklubs nedbrændte klubhus. Udover at møde ufatteligt mange hvepse mødte vi her nogle lokale roere, som bad os hilse deres gamle bekendte i Stubbekøbing, Tove og Georg.

Turen ned gennem den smukke Roskilde Fjord gik planmæssigt indtil vi nåede området ved Jyllinge. Da manglede der pludseligt søkortsmateriale for en strækning, der skulle vise sig at være lige den, som gjorde kortmaterialet mest vigtigt. Området var fyldt med sten. Jeg mestrede som Ankers styrmand, at sætte båden helt fast på en sten. Bent, igen ved etter-åren, hævede sig flot over bølgerne, denne gang uden at få våde bukser.
Der sket heldigvis ingen skade på hverken båd eller mandskab.
Bogø med dens besætning var efterhånden langt foran vi andre.
Til belastning af de sociale relationer, da Karens hjemmebagte beroede i deres båd.
Ved Risø var propperne lige ved at springe! Vi skulle tisse og vi trængte til kaffe og kage.
Et opkald til "vennerne" i Bogø lod dem forstå situationens alvor, hvorfor de kom tilbage, mens vi gik i land på forsøgsstationens forbudsskiltede strand. Når man skal, så skal man altså !
Den sidste del af turen til Roskilde Roklub bød på et flot skue af mange vikingebåde, som var på vandet i anledning af Roskildes Vikinge-regatta.
Nu manglede blot at hente traileren i Holbæk og få klargjort og læsset bådene til hjemturen.
Alt sammen blot a piece of cake! Vore batterier var helt opladede efter en rigtig god tur, hvor vi - ikke at forglemme, besøgte

Frank Knudsens Plads.

Hans.

«Tilbage til oversigt over turberetninger»