Møn rundt 1999

«Tilbage til oversigt over turberetninger»

MØN RUNDT - endnu engang!

Til stor ærgrelse for Ove nåede han ikke en tur rundt om Møn i sæson 1998, så det var jo oplagt, at en tur måtte forsøges i 1999.
Så var det blot at samle et hold, finde den fornødne tid og den rette dag – men det syntes ikke umiddelbart helt nemt.
Jeg syntes ikke at have den fornødne tid før sommerferien - ej heller til at komme i rimelig form – og vejret var vist heller ikke til det.
Per var ligeledes travlt optaget af arbejde, og Brian har vi ikke set siden standerhejsningen – det er vist noget med huskøb og damebekendtskab (han er jo for så vidt nybegynder dér i forhold til os andre "gamle unge". ) Erling ville sikkert gerne med en tur, men vil jo ikke ro turen i eet stræk ligesom Ove, og har ikke tid til at bruge flere dage på grund af ombygning af hus.
Formanden skulle 3 uger til Italien i sommerferien.
Det var derfor ikke umiddelbart oplagt, hvem der skulle "hjælpe" Ove rundt.

Efter at Ove, Formanden og Arne P. i slutningen af juni måned havde deltaget i kredstur på Slien, var Arne P. dog ikke afvisende overfor en tur rundt i eet stræk i slutningen af sommerferien (selv om han måske nok var lidt betænkelig. Han startede jo først rokarrieren d. 31. august sidste år, men er dog mest roende i år), og da jeg kunne finde et par dage i min sidste uge af ferien, aftalte vi, at turen skulle lægges torsdag d. 29. juli, fredag d. 30. juli eller lørdag d. 1. aug.
Vi tog en morgentur rundt om Bogø søndag d. 25 juli, og jeg måtte konstatere, at min form var lidt svag. Vi måtte også konstatere, at Bogø lækkede mere end godt var, så vi måtte i gang med en tætning. Mandag - efter en tur i 4'eren - satte Ove og jeg Bogø i vandet. Vi fortøjede den i begge ender og satte os begge ud i båden, der var tømt for bundbrædder og andet udstyr. Vi konstaterede, at de foretagne tætninger var effektive, men at der fortsat var et par mindre utætheder. Vi konstaterede også, at den ene fortøjning var gået op, og at vi var drejet ud fra pontonen, således, at vi ikke kunne komme i land uden at måtte smide skoene! Hjælp måtte tilkaldes, hvilket kostede en omgang.
Bogø måtte endnu en tur på hovedet, så de sidste utætheder kunne ordnes.
Arne var nu taget på ferie og ville først vende hjem onsdag aften.
Ove og jeg aftalte at mødes onsdag aften for at tjekke, om vi have fået Bogø helt tæt samt for at justere åregangene. Da vi ankom til klubhuset mødte vi 3 roere fra Nakskov, som mandag var anløbet klubben efter en hård tur fra Saxkøbing. De var tirsdag gået til Klintholm og onsdag rundt om klinten retur til klubben. Vi manglede en styrmand, men de mente, at de havde roet nok, så vi måtte engagere hr. W. Dunk.
Da det var pragtfuldt vejr – om end noget varmt - blev vores ellers påtænkte korte justeringstur udvidet til en tur til Farøbroen, hvilket ikke var nogen skade til af hensyn til formen.
Bogø viste sig tæt, vi fik justeret åregangene og smurt gafler og sæder.
Vi talte om, at vejret her onsdag aften var helt perfekt til at gå rundt i – og frygtede, at det nok skulle vise sig, at vi ved at måtte vente til næste dag ville forpasse muligheden.

Ved besøg på DMI´s hjemmeside (www.dmi.dk) kunne vi erfare, at strømmen ved Farøbroen og ved Drogden hele torsdagen ville være nordgående og først ville vende ved Farøbroen hen ad kl. 03.00 natten til fredag. Vinden varsledes såvel torsdag som fredag 3m/sek fra skiftende retninger, dog hovedsageligt fra øst/sydøst.
Ove havde først mulighed for at tage af sted efter kl. 17.00 om torsdagen.
Solen ville gå ned ca. kl. 21.20, men månen skulle komme på himlen hen ad kl. 20.00, og da det var fuldmåne – og fortsat de lyse nætter - og da varslingen lød på klart vejr, ville der ikke være de store problemer i at gå rundt om natten. Jeg mente dog, at afsejlingstidspunktet skulle lægges således, at vi med en gennemsnitlig rohastighed på 8 km/t ville kunne nå indsejlingen til Nyord forinden et evt. mørke ville indtræde, idet månen skulle gå ned på ny ca. kl. 03.00 og solen først stå op kl. ca. 05.10.
Afgangstidspunktet blev derfor aftalt til kl. 18.00.

Vi mødtes i klubben en halv time før, pakkede og klargjorde Bogø og trak lod om pladserne. Arne på 1éren, hvilket efterhånden er blevet sædvanligt, jeg selv på styrmandspladsen - som sidste gang, og Ove ved tagåren med ret til fastlæggelse af udgangstempoet.
Vi anså det for umuligt at forbedre den sidste år opnåede tid på 10 timer og 34 minutter og regnede med at skulle bruge ca. 12 timer for at nå rundt og svarende til den tid, som roerne fra Nakskov have brugt – godtnok over 2 dage, men med fuld oppakning.
Oves udlæg godtgjorde da også, at vi ikke satsede på at forbedre sidste års tid. Første skifte efter en halv times roning fandt således sted noget før Grønsund Færgehavn, hvor vi sidste år skiftede efter havnen – vi var således ved første skifte allerede næsten ca. 10 min. efter sidste år!!. Ligesom ved sidste tur havde vi – som forudsagt – modstrøm ud gennem Grønsund. Strømmen var dog betydeligt svagere end sidste år. Da jeg var lidt overrasket over starttempoet forsøgte jeg - først på etteren og siden ved tagåren - at pace det lidt op, og faktisk blev tempoet øget i en sådan grad, at vi passerede Klintholm Havn efter 3 timers roning ligesom ved sidste tur.
 

Møns klint forude (Arne og Ove)

Møns Klint forude.


Vind havde vi ikke meget af, men den meget svage vind – vel nærmest kun en brise – som der var, var imod, hvor den ved sidste tur nærmest havde været med!. Efter passage af Klintholm Havn faldt tempoet lidt, og vores sidste skifte førend klinten fandt sted lidt før end ved sidste tur. Ved dette sidste skifte før klinten noteres en tiltagende vind fra øst og lyd af brænding langs klinten vækkede nogen bekymring hos mig.
Bekymringen viste sig dog helt ubegrundet, for der var ingen sø rundt om klinten, kun svage dønninger. Ligesom sidst var der medstrøm langs med klinten, og der blev holdt et pænt tempo.
En ny bekymring afløste dog den første. Om onsdagen havde Ove og jeg nydt fuldmånen stå højt på himlen hen ad ved 22-tiden, og månen var – mente jeg - varslet op kl. ca. 20, men indtil nu, hvor klokken var ca. 21.30 havde vi intet set til den!!
Men pludselig åbenbarede en lille rød skive sig i øst, som dog hurtigt voksede til en stor ildrød kugle. Månen var på vej op – vi ville ikke få problemer med at finde indsejlingen til Nyord.
Ved passage af fyret bemærkedes i øvrigt, at nattergalen var ophørt med sin sang. (sker først i juli, så hvis du skal nyde den også, skal du altså af sted senest i slutningen af juni/begyndelsen af juli).
Langs med klinten passerede vi en del opankrede lystbåde, også af ældre årgang, og disse gamle træskibe frembød et ret imponerende syn her i tusmørket. På nogle af bådene var besætningen endnu ikke gået til ro, så de har nok undret sig lidt over, hvad vi foretog os derude på den tid af døgnet.

Næsten rundt om klinten holdt vi en kort pause for at spise lidt chokolade og noget frugt. Undervejs havde vi sørget for at få rigeligt at drikke, da det havde været meget varmt. Temperaturen var faldet lidt efter at solen var gået ned, men det var stadigt muligt at ro med bar overkrop. Nakskovroerne havde fortalt os, at de roede med 10 minutters skift. Vi besluttede derfor, at vi, da temperaturen begyndte at falde, ville ro med 20 minutters skift i stedet for de 30 minutter, som vi plejer at benytte, idet styrmanden da ikke nåede at blive kold. Muligvis havde det været klogere også at skifte med kortere intervaller, medens det var varmt, men efter at vi i denne sæson har experimenteret noget med vores siddeudstyr, har vi vist fundet frem til det næsten optimale, og i hvert fald fik vi ikke undervejs til klinten ondt i bagdelen, selv om vi kørte i et højt tempo, og selv om det var meget varmt.

Det voldte ikke de store problemer at finde indsejlingen til Nyord. For at følge renden måtte vi have en lygte frem, men selv om vi havde 2 lygter med, kunne jeg ikke finde nogen af dem. Ove påstod at han havde stillet den ene i agterrummet lige bag styrmandssædet, men væk var den.
Det var dog tid for et styrmandsskifte, og Ove kunne så selv lede efter sin lygte, kunne han! - og lygterne var der selvfølgelig!
Vi fulgte herefter kanten af sejlrenden og pludselig lyste en mængde øjne op i vandet. Det var trækkende rejer på vej ud i Østersøen. Kort tid efter forsvandt renden imidlertid på vores bagbords side, og vi kom ind på noget lavt vand. Jeg mente derfor, at vi skulle holde mere vestover mod Nyord, men Ove mente, at vi skulle holde mod øst, hvor vandet virkede lidt mørkere – og heri fik han helt ret. Dermed savnes en forklaring på, at renden forsvandt på vores bagbords side. Trafiklyset på Nyordbroen kunne nu ses, så vi styrede efter dette. Vi havde aftalt at holde hvil ved Nyordbroen og gå i land. Arne havde nu også en periode siddet lidt uroligt på sædet og klagede lidt over ømhed på bagsiden af lårene.

Vi forsøgte at lægge til samme sted som sidst, men det var så lavvandet denne gang, at vi kunne se den sten, som båden havde reddet på sidste gang, så vi valgte at gå lidt længere frem under broen, hvor det viste sig, at landgangen var mere sikker. Klokken var nu lidt over 1.30.
Efter at have løbet lidt frem og tilbage på broen for at løsne benmusklerne lidt, spiste vi noget af den medbragte mad, selv om ingen af os egentlig var sultne. Vi fik også lidt frugt og noget chokolade, juice og kaffe.
Arnes ømhed i lårene fortog sig, og med ca. 25 km tilbage foreslog han, at vi forsøgte at forbedre tiden fra sidste år – klokken var næsten 2.00, og vi havde jo ca. 2 timer og 34 minutter at gøre godt med!!! Da hverken Ove eller jeg følte os trætte, og da det var vindstille (som det jo plejer at være, når vi er på de kanter) accepterede vi Arnes forslag, men med en bemærkning om, at vi anså det for næsten umuligt at holde en gennemsnitsfart på 10 km/t det sidste stykke. Vi havde trods alt roet ca. 70 km og med en høj hastighed, eftersom det kun havde taget os ca. 7½ time at nå Nyordbroen.
Vi fik hastigt pakket sammen. Det var nu Arnes tur til at følge renden ud fra Nyordbroen mod syd, og det gik da også nogenlunde, indtil vi nåede sydspidsen af Nyord, idet vi da løb ind på meget lavt vand. Muligt har det betagende syn af Stege Bugt i havblik og de tindrende klare lys fra Kalvehave og Stege by, der spejlede sig i vandet, virket forstyrrende på koncentrationen!!!.
Da vi ikke havde tid til at lede efter renden, besluttede vi at tage chancen for, at der ikke lå sten på det lave vand og fortsatte derfor med høj hastighed. Det tog da heller ikke lang tid, førend vi fik lidt mere vand under kølen, og kursen lagdes strax direkte imod Mønbroen, der passeredes et par minutter i 3. Efter passage af Mønbroen var modstrømmen stærkere, og vi fik også en svag brise imod os. Der blev fortsat taget godt ved, men da vi nåede Letten, var vi enige om, at det ville være umuligt at komme hjem i en bedre tid end sidst. Kl. 4.11 passeredes hullerne og kl. 4.33 var vi ud for havneindsejlingen til Stubbekøbing.
Der var nu bare 5 min. ind.
Kl. 4.38 var vi inde. Vi havde således brugt 10 timer og 38 minutter.
Det er den bedste tid et hold fra klubben er gået rundt i – ikke den bedste tid, roere fra klubben er gået rundt i, for den er stadig 10.34, men på det hold deltog een roer udefra, så hvem har klubrekorden???????

På græsset udenfor roklubben lå et par piger fra DSR og sov. De havde planlagt sammen med 4 andre roere fra DSR at tage rundt om Møn de næste 3 dage. De vågnede naturligvis ved vores hjemkomst. Vi foreslog dem at tage af sted strax, medens vejret var til det. De kom imidlertid først af sted op ad formiddagen, og de kom ikke rundt, men returnerede mandag. Der havde været for meget sø langs klinten.

Hold fra andre klubber har besøgt klubben i år med samme formål – og med samme resultat.

Hvis vi havde haft mulighed for det, var vi nok selv taget af sted onsdag aften, da vejret syntes perfekt med kun meget ringe vind ved Stubbekøbing. Senere erfarede vi, at vinden kl. 23.00 onsdag aften var målt til 5 m/sek. fra øst ved Møn Fyr. Kl. 15.00 torsdag eftermiddag meldte Møn Fyr 2 m/sek. fra syd. Da vi passerede ved 21.30 tiden var vinden ret svag fra en østlig retning (hvis man da kan kalde det for vind!).

Den tid, som vi gik rundt på sidste år, anså vi da for næsten uforbedrelig. Turen i år har vist, at en forbedring er mulig, såfremt forholdene er optimale. Det var de nok i år, men vi troede vel ikke rigtigt på, at vi ville kunne foretage en forbedring og satsede vel derfor heller ikke helhjertet herpå førend efter de første 70 km!!!
I sammenligning med sidste tur skal bemærkes, at vi da havde langt mere modstrøm i Grønsund på udturen. Men måske bliver dette senere en fordel, da strømmen muligvis skiller et eller andet sted i Hjelm bugt, således at man får medstrøm til klinten og muligvis langs denne. Sidste år lå der også opankrede lystbåde langs med klinten, og så vidt jeg husker lå de samme vej som i år. Sidste år tabte vi lidt tid, fordi vi havde vanskeligt ved at finde renden ind til Nyord og følge den, hvorfor vi kom alt for langt ind imod Nyord. Sidste år havde vi medstrøm hjem fra Nyord, i år svag modstrøm. Sidste år rodede vi noget rundt i en tågebanke på Letten og spildte nok 10 minutter. I år strøg vi lige igennem. Vi startede lidt tidligere i år end sidste år, og fik således 2 timers mere varme i starten. Til gengæld slap vi så for varme de sidste kilometer hjem. Vi ændrede i år vores skift fra i starten 30 minutter til 20 minutter og på det sidste stræk hjem fra Mønbroen til 15 minutter. Sidste år fastholdt vi skiftene på 30 minutter. Hensigtsmæssigheden heraf kan nok diskuteres.
 

Stadigvæk liv i Arne efter hjemkomst

Der var skam stadig liv i Arne efter hjemkomsten.

Vi besluttede efter hjemkomsten at invitere vores "piger" til Nyord og spise middag om søndagen – naturligvis med den bagtanke, at vi ville ro derop. Det gjorde vi også, men ikke i et tilsvarende stille vejr, men med en frisk vind fra øst, hvilket gav lidt sø efter Mønbroen, men det er en helt anden historie.

Medlem nr. 77 Max Rasmussen



Efterfølgende er 2 hold fra Saxkøbing Roklub gået rundt om klinten, men over 2 dage.

«Tilbage til oversigt over turberetninger»