Nakskov Fjordløb 2003

«Tilbage til oversigt over turberetninger»

"A-holdet" – den gang i 2003!

I sidste nr. af klubbladet omtalte vi "M-holdet" - ungdomsroere sidst i 1940'erne.
M-holdet's meritter holdt sig til lidt ind i 1950'er, men siden synes alene scullerroerne at have markeret Stubbekøbing Roklub på kaproningsbanerne.
Og umiddelbart synes dette også at være ophørt engang i 1950'erne.
Siden da, tjah….

Så det kom naturligvis som lidt af en overraskelse, da vores formand, som jo da ellers er et rimeligt besindigt menneske sidste forår kunne fortælle, at han havde tilmeldt klubben til langdistancekaproning på Nakskov Fjord.
Han kan åbenbart lade sig provokere - og måske på baggrund af, at det et par gange var lykkedes hold fra klubben at runde Bogø på 2 timer og 15. min. Nu skulle de få chancen for at vise, hvad de virkeligt duede til!!
Egentlig tror jeg nu nok, at formanden havde til hensigt at stille op med hele 2 hold – ham selv, Dorthe og en 3. mand samt Per, Brian og undertegnede (sidste hold formentlig fordi han mente, at det ville være i perfekt form efter den planlagte tur Sjælland Rundt?)
Sådan skulle det imidlertid ikke komme til at gå, for da turen Sjælland Rundt gik i vasken og afløstes af en hurtigtur Falster Rundt, havde Brian åbenbart fået roet nok det år, og vi så ham ikke efter sommerferien. Dorthe meldte af en eller anden grund også fra, og der tegnede sig et billede af det hold, som kunne komme på tale, nemlig formanden selv, Per Steen og undertegnede.

Kaproningen var først i september, så der skulle jo være god tid til at komme i form. Og det er da også rigtigt, at der blev trænet en del. Det var imidlertid med henblik på Sjælland Rundt turen første uge af juli, for efter den tid, faldt rointensiteten, og det blev ikke til megen træning forud for turen til Nakskov. Selv nåede jeg dog at få trænet noget, herunder at runde Bogø sammen med Dorthe og Bent på - igen - 2 timer og 15 min. Per's rotræning lå noget under, og formandens vist igen et stykke under. Sammen fik vi ikke trænet udover een enkelt tur rundt om Bogø, og så lige netop på en dag, hvor vi fik en del vind fra vest med nogen sø i Grønsund hjem fra hullerne. Tiden blev 2 timer og 21 min., hvilket vi var ganske tilfredse med, ikke mindst på baggrund af en sammenligning med de tider, som tidligere var opnået i de foregående langdistancekaproninger. Vi var os dog bevidst, at en sammenligning med tider, hvor man intet kendskab har til vejret den pågældende dag, kan være mindre vejledende - for nu at udtrykke det mildt.

Dagen oprendt.

Vi tog tidligt af sted, fordi Nakskov manglede en båd - og så kunne vi også lige nå at akklimatisere os.

Det skulle der blive behov for!!
Vel ankommet til Nakskov blev vi guidet på plads med bil og båd. Det var tid for rekognoscering. Hurtigt faldt vores blik på en lille lækker sag, med god form og reglementeret vægt, læderet tapet sammen og øjensynligt gejlet op til det helt vilde! Og der var mere end en!

Senere måtte vi sande, at det der med læderet var en ganske god idé.
Og nærmest som klippet ud af et kvindemagasin, åbenbarede tilbederne sig for os i form af 3 veltrimmede unge mænd i stramtsiddende trikot.
Hvad i alverden lavede vi dog her?
Kommet os lidt over chokket, bænkede vi os ved klubhuset og forsynede os med noget kaffe og nogle ostemadder, og senere hen imod middag med en bajer og lidt forskelligt mad - iflg. formanden til nogen undren for flere af de andre deltagere.
Vi skulle starte kl. 13.42 - bare 2 min. senere end foregående hold, som næstsidste i vores gruppe og med 7 herrehold, der dystende om Danmarksmesterskabet startede med 2 min. mellemrum umiddelbart efter.

Inden starten fik vi varmet lidt op i den sydlige del af havnen - og ja, vi var helt klar, da afgangssignalet lød.
Her skal lige indskydes, at det blæste en halv pelikan den dag; ja faktisk så meget, at man fra ledelsens side overvejede at afkorte ruten eller at lægge den om.
(DMI registrerede følgende gældende for Albuen: KL. 14.00: SØ 11 m/sek. KL. 17.00: SØ 9 m/sek. og med vindstød op til 16 m /sek. i perioden!! - luftfugtighed 38 - 40% og temp. 21.9 - 22.1 gr.)

Hverken afkortning eller omlægning af ruten fandt dog sted, og første stræk på 11 km ud til Tårs gik som en leg med vinden nærmest ret ind i ryggen.
På denne strækning blev vi ikke indhentet - men vi indhentede sgu heller ikke nogen.
Du har sikkert hørt udtrykket "at møde muren". Da vi rundede bøjen ved Tårs, følte vi det nærmest sådan. Vi skulle nu ned langs Enehøje til Langø, og mødte vinden skråt ind fra bagbord. Den høje fart på 13,32 km i timen i gennemsnit, som vi havde holdt til Tårs reduceredes til bare 7,73 km i timen i gennemsnit ned til Langø, og vi fik sø ind. Det blæste bare ad helvede til, og det kneb for 1'eren at trække båden op i vinden, så roret måtte bruges en del, hvilket jo ikke er heldigt, da det mindsker farten. Vi var derfor nødt til at acceptere, at vi lå lidt langt ude, og at det ville tage nogen tid, førend Enehøje ville give bare lidt læ. Men det var vi nu ikke ene om. Lidt efter, at vi havde rundet bøjen ved Tårs, rundede den næste båd og fulgte nærmest vores kurs, og det var ikke den, der var startet lige efter os. Vi holdt den dog stangen til ca. slutningen af Enehøje. Det var de trimmede ungersvende i den lille lækre sag, roende med en kadence på vel omkring 1½ gang vores.

Og de var såmænd bare startet sidst og 16 min. senere end os!!
Inden vi rundede bøjen ved Langø, nåede den næste lille lækre sag os, og i begge både roede man med bigblade årer, hvilket åbenbart ikke var noget problem selv i den megen vind, der var.
Per mente bestemt, at vi simpelthen måtte prøve nogen sådanne, inden vi på ny begav os ud i en kaproning.

Fra Langø og retur til Nakskov fik vi selvfølgelig så vinden ind fra styrbord. Den var vel lidt mindre imod, og farten øgedes igen til i gennemsnit 9,21 km i timen det sidste stræk hjem. Snart var det vores tur til at overhale en konkurrent, og nu vi var i gang, kunne vi lige så godt snuppe en mere og denne gang endog en af dem, som havde overhalet os lige efter rundingen af bøjen. Nu gik det rimeligt hjemad, og nået vel ind i kanalen begyndte vi at lægge taktik for det sidste stykke. Og det var der sandelig også behov for, da den båd, som vi lige havde indhentet, på ny gik forbi os sammen med en af de andre både i samme klasse. Det kom til at mage sig således - eller også fik jeg det til det - at formanden og Per skulle have fornøjelsen af spurten hjem. Og sandt at sige blev den også indledt, men måske som en lidt for lang spurt, da tempoet vel trekvart hjemme måtte reduceres.

Lyden af båthornet, da vi passerede mållinjen, var befriende, og vi vidste, at vi i hvert fald ikke ville blive blandt de sidste i vores klasse; Nakskov og Tissø vidste vi lå bag, men var der flere?

Vi blev hjulpet båden på land af Nakskov Roklubs officials, og jeg gik i bad. Kort efter kom Per ind og meddelte, at vi var blevet nr. 2. "Efter tid eller handicap" spurgte jeg, og det vidste Per ikke. Det skulle vise sig at være efter handicap; vores tid var den 3. bedste - 2 timer 28 min. 36 sek. og vejret taget i betragtning vist rimeligt, men….
hvis vi nu havde haft en sådan lille lækker 7 bordssag, som to af holdene i den anden gruppe, hvis vores fodspænder havde været sammenklæbet læder, der ikke skulle spændes op og faldt sammen ved hvert skifte, hvis vi havde haft bigblade årer, hvis, hvis, hvis, ja, hvad kunne det dog så ikke være blevet til ved klubbens første kaproning i vel næsten 50 år?
Nu måtte vi "nøjes" med en sølvmedalje, bare 1½ min efter vinderne efter handicap. (Vinderne roede såmænd kun på 5. bedste tid).

I Folketidende blev vi dog udråbt til intet mindre end en sensation!

Hvad A-holdet står for, kan du filosofere over indtil næste nr. af klubbladet kommer på gaden.

Og skulle denne beretning have givet dig lyst til at prøve kræfter med kaproningen, så kontakt formanden. Han har vist allerede gjort sig en del tanker om deltagelse i årets Nakskov Fjordløb, nu hvor Nakskov har fået overdraget arrangementet igen i år, da anden klub har meddelt, at man ikke magter det.

Men jeg skal hilse og sige, at det gør man så sandelig i Nakskov.


Medlem nr. 77 Max Rasmussen

«Tilbage til oversigt over turberetninger»