Dosseringen:
Stien ret ud for roklubben, anlagt 1839 og forlænget af flere gange.
Huse på Dosseringen:
Som det første blev det hvide hus mod vest med tårnet bygget i 1898.
Roklubbens hus er taget i brug i 1957. Grunden erhver-vedes i 1947 (Se hæfter om roklubbens historie).
Roklubbens nabohus mod øst er bygget i 1916 og huset øst herfor i 1904.
De øvrige huse er kommet til senere, nr. 2 huset mod vest som det sidste i 1981.
Dog er huset lige før det først opførte væsentligt om- og tilbygget i 2003.
Grønsund:
Vandområdet mellem Falster og Bogø strækkende sig fra Farøbroen til Madses Klint på Møn.
Iflg. sagnet opkaldt efter en over Vestmøn herskende vætte/konge ved navn Grøn - Møns skytshelgen.
Lystanlægget:
Starter lige ved badebroen og er oprindeligt udlagt med et areal på 5 tdl. i 1881-82. En overlærer Andersen (1839 -1900) bærer æren for anlægget, men ikke for arealets udlæg, der også skete på initiativ af byens 2 førende mænd, P.W. Wulff og Chr. Boas. Udvidet flere gange, senest i 1928 og udgør nu et areal på ca. 10 tdl.
Den store blodbøg er plantet i 1883. Pavillionen opført på ”Udsigten” i foråret 2011 er copi af tidligere i 1894 opført.
Flere bænke og borde samt campingplads i udkanten mod vest, hvor tillige et aktivt fyrhus opført 1959 til erstatning for tidligere højere beliggende opført 1898.
Guldkysten:
Den lokale betegnelse for bebyggelsen ret vest for Anlægget udstykket i 1969 primært på foranledning af lokal advokat.
Bjørn Olsens Bådeværft:
Afslutter - indtil videre - byen mod vest.
Bjørn Olsen er muligt ældre roere bekendt, idet det var her DFfR lod forsøgslangtursbåden Nalle bygge tilbage i 1979.
Værftet er senere overtaget af sønnen. Vist nu mest vedligeholdelsesværft.
Sortsø Havn:
Lokalt benævnt ”Sukkerbroen”. Gammelt udskibningssted for sukkerroer dengang de blev sejlet til sukkerfabrikken i Nykøbing F., 1885-1960.
Bådelaug har i 1982 overtaget driften af havnen, der udover hjemsted for lokal fisker og ørredopdræt hoved-sagelig nu er lystbådehavn.
Anløb mulig. Åbent og overdækket bord/bænksæt, shelter, toiletter samt baderum.
Sortsø Sommerhusområde:
De første sommerhuse bygget på skansepladsen i 1930’erne.
Sommerhusområdet udstykket i 1960’erne.
Sortsø Skanse:
Stort skanseanlæg ved Sortsø Gab anlagt 1801 med til-svarende samtidige anlæg på Bogøsiden. Skanserne anses for anlagt hvor tidligere formentlig i 1100-tallet etablerede voldanlæg til beskyttelse af Vordingborg Slot mod venderne.
Kun meget lidt tilbage i form af vold.
Nu lille bådeplads med brohoved ved sommerhusområde.
Anløb mulig. Enkelt bord/bænksæt.
Sortsø Gab:
Det smalle farvand imellem Falster og Bogø. Angivet dybde ca. 38 meter.
Skansehuset:
Opført 1896. Gult hus med rødt tegltag tæt på kysten ved rundingen af Sortsø Gab.
Sortsø Badehotel:
Store lysegulige bygning lidt tilbagetrukket op mod skoven. Opført 1910 og drevet indtil 1967, hvorefter bygningen blev anvendt som lager for Sortsø Forlags-service. Nu ombygget til 3 beboelseslejligheder.
Farøbroerne:
En høj- og en lavbro - pris kr. 1.180 millioner.
Højbroen på 1.726 meter er en såkaldt skråstagsbro, den første i Danmark. Lavbroen er 1.596 meter lang.
Byggeri påbegyndt 1. sep. 1980 - indvielse d. 4. juni 1985. Alene vejbro. De første officielle biler over broen var veteranbiler.
Gennemsejlingshøjde 26 meter. Cafeteria på Farøsiden. Der kan soppes i land i stille vejr eller læ.
Supplerende oplysninger i hæfter i roklubben.
Gåbense Bugt:
Et stykke inde i bugten ses en forhøjning på den østlige landside. Her ligger en feriekoloni - Skovbyholm Feriekoloni - tilhørende Københavns Lærerforening - etableret i 1948 med gamle barakker fra en tidligere flygt-ningelejr på Hasselø v. Nykøbing F. Renoveret 1992-94.
Arealet øst og syd herfor inddæmmet i 1840. Fund fra yngre jernalder/vikingetid. Sydligere et lille bådeleje uden faciliteter og anløb vanskelig, da meget lavvandet og sten-fyldt.
Gåbense Havn:
Et hvidt bygningskomplex ret vest for havnen falder i øjnene. Det er den gamle færgegård, hvor man i 2004 fik tilladelse til at nedrive udbygninger og opføre et antal luksusboliger i 2 plan, alle med storslået udsigt til Farøbroen - kostbare og også vanskelige at sælge! Den gamle og fredede hovedbygning fra 1600-1800 tallet, er dog bevaret med 2 selvstændige boliger. Endvidere ret ud til kysten umiddelbart øst for færgegården bindings-værksejendom med stråtag opført 1872 efter stormfloden, der oprindeligt har fungeret som færgekro. Flere af husene i Gåbense er opført i 1800-tallet.
Gammelt overfartssted til Sjælland indtil 1872 og igen fra 1919 som bilfærge til Vordingborg. Ophørte i 1937 i fb. med ibrugtagningen af Storstrømsbroen. I perioden 1819- 1872 anløbet af skibsrute fra København til Bandholm, Kiel m.v. via Koster og senere Kalvehave.
Havnen kan anløbes. Bord/bænksæt samt toilet.
Storstrømsbroen:
OBS! Skal pga. af nedfaldsfare passeres under buerne - gennemsejlingshøjde 26 meter.
Kombineret 3.211 meter lang vej- og jernbanebro, nu med begrænsning for tunge køretøjer, indviet 1937.
Orehoved Havn:
Etableret i 1874 i fb. med jernbaneforbindelse til Nykøbing F. og som jernbanefærgehavn til Masnedø. Fra 1887 til 1891 anløbet af færgen fra København samt fra Mas-nedsund til Fejø. Ophørt som færgehavn i 1937 og færgelejer fjernet i 1960 i fb. med udvidelse af havnen.
I perioden 1945-1984 lå på havnen den verdensomspænden-de virksomhed Orehoved Træ- og Finérindustri.
I 1904 etablerede Rasmus Sigvardt et cykelværksted, der senere udviklede sig til en motorfabrik der fra 1926 spe-cialiserede sig i sprøjter til frugtplantager. Senere overtaget af Hardi International og flyttet til Nr. Alslev industrikvarter.
Havnefyret er opført i 1895 og forhøjet i 1932. Den to-etages bygning i gule sten er tidligere DSB tjenesteboliger.
Nu kommunal erhvervshavn.
Anløb ikke mulig.
Havnen overvejes udvidet ifb. med Femernsundbro- / tunnel-byggeriet.
Dyrefod:
Lille ø vest for Orehoved havn. Kan med forsigtighed og ikke for lav vandstand passeres sydom. Øen har tidligere været hjemsted for skarvkoloni og resultatet ses tydeligt !
Vålse Vig:
Inde i bunden af vigen, der er ret lavvandet, ligger et lille bådeleje og en pumpestation, der sørger for afvanding af bagvedliggende i 1841 inddæmmet areal. Dæmningen er 1 km lang. Udtørringen af det bagvedliggende areal skete dog først i 1875, da faderen til opfinderen Jacob Ellehammer (ham med flyveren) etablerede en mølletrukken pumpe.
Broen blev anlagt samme år af 2 lokale kornfirmaer og i 1885 udvidet for udskibning af sukkerroer.
Havnen er i 1982 overtaget af kommunen og anvendes nu som fritidshavn for ikke dybtgående fartøjer.
Men indtil midten af 1800 tallet var det muligt at sejle helt op til Kippinge Kirke - i middelalderen rig og berømt val-fartskirke - flere km inde i landet.
På det inddæmmede areal er fundet et stort antal stenalder-bopladser. Der afvandes ca. 1.600 ha.
I pumpestationen, der blev udvidet i 1931, findes en lille plancheudstilling.
Bord/bænksæt og toiletter.
Lysmosestenen:
Også kaldet Lysmandsbækstenen. Hævdes at ligge ca. ½ km ret ud for midten af Vålse Vesterskov og med anslået størrelse på 4 x 6 m. Skulle være synlig ved lavvande. Iflg. sagnet skulle den vende sig, når den lugter nybagte pandekager eller værende udkigspost for selveste ”Den Lede”.
Suderø:
Lille ø vest for Nordfalsters vestspids. Farvandet imellem Falster og øen er meget lavvandet og meget stenfyldt og passage med en inrigger kan være vanskelig/umulig ved lavvande.
Kan anløbes, men selvfølgelig ingen faciliteter.
Resle/ Resle Skov:
Skov- og strandområdet på ”svinget” ret efter Suderø ind i Guldborgsund, og hvor Lolland Falster Kredsens roklubber tidligere mødtes til det årlige sommertræf, indtil kredsen erhvervede arealet ved Alstrup.
Pyntens Bro v. Alstrup:
Opr. roebro for gården ”Godthåb” indtil omkring 1930. Tillige anløbsbro for lokal fisker etableret på stedet i 1872, og hvis barnebarn drev fiskeri fra stedet - til sidst som pensionist - indtil sin død som 76 årig d. 25. dec. 2005.
Fiskerhuset indenfor er opført 1872.
Alstruphuset:
Lolland Falster Kredsens fællesareal etableret 1962 og indtil 1966 anvendt som teltplads. I 1966 opførtes den nu-værende bygning, der er et gammelt materialeskur fra
Nakskov Skibsværft.
Roklubber, der ønsker at gøre brug af huset, kan rette hen-vendelse til Stubbekøbing Roklubs formand Villy Hansen
20 21 19 16 - e-mail vili@stofanet.dk.
Anløb sker på kysten.
Afsluttet 1. maj 2011.
Copyright Stubbekøbing Roklub.
|
